Workshops

Workshops 2024

Her på husmandsstedet ved Glumsø holder vi workshops om sundhed og velvære.    

Alle workshops er for 6 - 12 deltagere. Har du lyst til at deltage i en workshop, så send os en email, og når vi er deltagere nok, vil vi give dig besked, så du kan booke din plads. Husk at tilmelde dig senest 14 dage inden workshoppen! Og skriv endeligt, hvis du har spørgsmål!

Carnivore diet Workshop


                                                                           Carnivore Diet Workshop

                                            Lørdag d. 18. maj 2024 kl.11-16   

Her vil vi udforske denne spændende verden sammen. Vi starter helt fra bunden af ved at se på, hvad årsagen er til alle de helbredsgener, så mange af os oplever i både krop og sind. Og vi vil se på, hvordan netop en Animalsk baseret Kost- kan lindre eller ligefrem helbrede vores sygdomme.

Vi vil beskrive skridt for skridt, hvordan man begynder en Animalsk baseret Kost - samt komme ind på, hvordan man bedst takler de udfordringer, der eventuelt måtte opstå undervejs i processen.

På gården vil vi hilse på dyrene og bruge tid på at mærke naturens fred og harmoni. Den fredfyldthed vi oplever i naturen - minder os ofte om den fred og harmoni, der findes i os selv. Og når vi hjælper os selv med at få det godt - så mærker vi netop dette velvære pible frem indefra. 

Til frokost byder vi på kød, æg og rå mælk og yoghurt fra fårene - samt lidt frugt og honning. Kom og vær med til en dag i sundheden og velværets tegn!

  Det er en gave at have det godt - og den gave kan vi give os selv!

                                                     





Det indre Velvære 

På denne workshop fokuserer vi særligt på det her med at have det godt - i vores sind. Vi vil se på, hvordan vores tanker og følelser påvirker vores helbred. Og med inspiration fra "Mind-body Medicin" vil du lære simple teknikker til at -

     slappe af og føle en dejlig fred inden i 

    mærke hvad det egentligt er, du føler

    få det godt med at være netop DIG og

     begynde at skabe det liv, du virkeligt ønsker for dig selv.

Til frokost byder vi på en lækker animalsk mad og mælk fra vores får samt frisk frugt og grønt. Medbring en yogamåtte og et tæppe. 



Fermenter din mad og drik 

Fermenterings Workshop 

Det er en oplevelse - at fermentere sin egen mad og drik! Fermentering af animalske produkter og grønsager og frugt har været brugt af vores forfædre i tusinder af år. Mennesket lærte nemlig, at maden fra planter og dyr ofte blev mere smagfuld, letfordøjelig og nærende - når den gennemgik en særlig gæringsproces. På workshoppen her vil du lære at lave Yogurt og Kefir med rå mælk, Kombucha og Lacto-fermenterede grønsager.

Til frokost serveres animalsk baseret kost med frugt og grønt - og der vil være mulighed for at smage forskellige fermenterede produkter.


Tilmeld dig her